Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

En dag hos os

på tur ismaling hop

I Daginstitutionen Nordstjernen får hvert enkelt barn mulighed for at vise "den bedste udgave" af sig selv i fællesskabet med andre. 
Vi ønsker, at være et dagtilbud, hvor ALLE børn har optimale udviklings- og læringsbetingelser.
Nordstjernen er et musikunivers - musik og dans er en stor del af den pædagogiske hverdag.

En dag i Nordstjernen:

Nordstjernens pædagogiske praksis starter hver dag med modtagelse af børn og forældre. Både børn og forældre mødes med glæde og smil, vi gør os umage for, at ALLE børn og forældre føler sig set og hørt.

Børn som kommer inden kl. 7.30 tilbydes morgenmad, hvis dette ikke er nået hjemme.
Børnene tilbydes herudover formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad og aftensmad for aftenbørnene. Ved måltiderne spises der i mindre grupper, der skabes genkendelighed og tryghed, ligesom der skabes relationer børnene imellem. Nogle børn kan spise selv og andre har brug for hjælp. Vi lader børnene dufte til maden, sanse med fingrene og øve i at bruge bestik. Den voksne har ansvare for en hyggelig stemning ved bordet, og at der foregår en dialog ved bordet, hvor alle har mulighed for at være deltagende. 

Efter frokost sover de fleste vuggestuebørn. Børnene har dog individuelle behov og rutiner i forbindelse med søvn og putning, hvilket vi tilgodeser ved, at de puttes på forskellige tidspunkter af dagen. De fleste vuggestuebørn puttes i Krybberummet eller udenfor i krybbe eller barnevogn.

I løbet af dagen er der aktiviteter i huset, på legepladsen, på ture i lokalområdet eller på tur med bussen lidt længere væk. Når vi i gangsætter aktiviteter er vores primære fokus, at ALLE børn kan være en aktiv og ligeværdig del af det, der foregår. Vi tager afsæt i det enkelte barns udviklingstrin, behov og forudsætninger, når vi planlægger og gennemføre aktiviteter, ligesom vi arbejder med genkendelighed og forudsigelige aktiviteter med henblik på at skabe tryghed og udvikling hos børnene. 

De børn som er en del af Aftenstjernen overdrages kl. 16.45 til aftenpersonalet. Barnets dagpersonale informerer om, hvordan barnet har haft og har det, og om der er særlige hensyn der skal tages. I Aftenstjernen er der et pædagogisk læringsrum af samme kvalitet som i dagtimerne, hvor barnet oplever at blive set og hørt, og hvor den voksne har tid til at fordybe sig med barnet.

Når børnene hentes i Nordstjernen, giver vi os tid til at være nærværende i mødet med forældrene, og vi fokuserer på den gode fortælling om barnets dag.