Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nordstjernens værdier

En pædagogisk værdi kan forstås som den base, hvorfra vores pædagogiske handlinger udspringer. En pædagogisk værdi er således retningsgivende for, hvordan vi handler i praksis.

Nordstjernen har 3 institutionelle værdier, som kendetegner vores praksisafsæt:

Inklusion betyder, at vi anser barnets deltagelse i fællesskaber som er en forudsætning for barnets udvikling, læring og dannelse, og at vi søger at tilrettelægge praksis således, at barnets positive deltagelse understøttes og fremmes.

Anerkendelse betyder, at vi mener at anerkendende og imødekommende voksne, styrker barnets trivsel og hermed barnets lyst til at lære og involvere sig i sine omgivelser.

Medbestemmelse betyder, at vi anser demokrati som en grundsten i vores samfund. Således søger vi i praksis at inddrage børnene for herigennem at fremme et demokratisk sindelag hos dem.